Strategi Invest Stabil – 1. halvår 2017

I 1. halvår gav afdelingen et afkast på 0,6 %. Afdelingens investeringer i balancerede fonde har under ét bidraget med et positivt afkast i halvåret, hvor Nordea-1 Stable Return og M&G Prudent Allocation Fund leverede det bedste afkast på 3,1 % hhv. 4,6 %, mens Fidelity Global Multiasset Defensive leverede det svageste resultat på -5,7 %. Den risikoreducerende del af porteføljen bidrog negativt i kvartalet, med det bedste og dårligste afkast fra danske realkreditobligationer hhv. korte US statsobligationer, primært pga. en faldende dollar.

Verdensindekset for aktier gav i 1. halvår et afkast på 3,1 %, målt i danske kroner. Nye Markeder havde det bedste afkast, bl.a. som følge af gode vækstsignaler og mindre frygt for kreditstramninger i Kina. På grund af en god vækst i indtjeningen steg amerikanske aktier til all-time-high i halvåret, selvom det ikke lykkedes præsident Trump at gennemføre sine reformer, men en stigende euro-kurs har resulteret i et mere beskedent afkast, målt i danske kroner. Som følge af færre politiske risici efter valget af Emmanuel Macron til præsident i Frankrig, og en særdeles god udvikling i en række økonomiske nøgletal har europæiske aktier leveret et solidt afkast i 1. halvår. Fremgangen på de globale aktiemarkeder har været bredt funderet, på tværs af sektorer, og med positive overraskelser i indtjeningen har IT-aktier leveret det bedste afkast i halvåret, mens olieaktier blev ramt af overudbud på oliemarkedet og faldende oliepriser.

Obligationsmarkederne bliver styret af centralbankerne, og den amerikanske centralbank, Fed, hævede renten to gange i 1. halvår, hvilket har resulteret i en fladere rentekurve i USA. Fed forventes fortsat at øge renten i et forholdsvis moderat tempo, og faldet i den lange rente i USA skyldes forventninger om en lav inflation og flere pengepolitiske stramninger. Fed indfriede forventningerne i starten af året, da man signalerede til markedet, at flere renteforhøjelser og salg af betydelige obligationsposter er på vej. Rentespændet mellem USA og Tyskland blev indsnævret betydeligt i halvåret med en faldende dollar mod euro til følge. Rentestigningen i Eurozonen skyldes forventninger om øget vækst i Europa og en fortsat lempelig pengepolitik, som den europæiske centralbank, ECB, indfriede i 1. halvår, da man forlængede de månedlige opkøb af obligationer til ultimo 2017.

Selvom ECB har reduceret opkøbene er kreditspændet på europæiske virksomhedsobligationer reduceret i 1. halvår, da konkursrisikoen, som følge af forventninger om øget vækst i Europa, er reduceret markant i perioden. En mindre risiko for global recession har også betydet, at kreditspændet på virksomhedsobligationer med en høj rente og på obligationer fra højrentelande er blevet reduceret betydeligt, selvom olieprisen er faldet i 1. halvår.

Vi har i løbet af 1. halvår lagt porteføljen om mod aktier på bekostning af obligationer. Det er vores vurdering, at de globale aktiemarkeder, med en prissætning svarende til årets indtjening, er attraktivt prissat ift. obligationer pga. de fortsat meget lave renter. Vi forventer derfor, at aktiekurserne vil stige så længe det globalt synkrone opsving er stærkt nok til at understøtte en solid vækst i virksomhedernes indtjening og centralbankerne holder renterne på et forholdsvis lavt niveau. Renteniveauet på en række korte og mellemlange statsobligationer i bl.a. Tyskland er negativt, hvorfor det forventede afkast på statsobligationer ikke er attraktivt. Hertil kommer, at renteforskellen mellem virksomhedsobligationer med en høj rente og statsobligationer, er reduceret til under det historiske gennemsnit, og det er derfor også væsentlig mindre attraktivt, at investere i denne type obligationer.

Forventninger til den kommende tid:

Vi forventer, at afdelingen giver et positivt afkast resten af året, men naturligvis med risiko for kursudsving undervejs. Finansmarkederne er understøttet af en stabil økonomisk vækst og en moderat inflation i den globale økonomi, drevet af et stigende privatforbrug og investeringer, som er forenelig med en lempelig pengepolitik fra hovedparten af de store centralbanker.

De største risikofaktorer på finansmarkederne er efter vores vurdering alle politiske: 1) en optrapning af konflikten i Nordkorea og Syrien, som øger den geopolitiske usikkerhed med øgede spændinger mellem USA og hhv. Kina og Rusland til følge, 2) Brexit forhandlingerne, hvor den konservative premierminister Theresa Mays nederlag ved valget i juni har svækket Storbritanniens forhandlingsposition, og rammer den britiske økonomi pga. øget usikkerhed, og endelig 3) uventede rentestigninger fra de store centralbanker, som overrumpler investorerne, selvom de finansielle markeder nok snarere har overfortolket de seneste udmeldinger fra ECB’s centralbank chef Mario Draghi om en strammere pengepolitik, med stigende europæiske renter og en stærkere euro-kurs til følge.